Vi søger ny skoleleder

fredag den 25. februar 2011

De gode år

Tidligere elev på Sønderhå-Hørsted Friskole, Karen Møller, skrev i anledning af skolens 10 års jubilæum i år 2000 denne artikel

Det er sommerferie, men kun lidt endnu. Dagene forsvinder alt, alt for hurtigt. Sådan føler jeg det i hvert fald - en gymnasieelev nærmende sig afslutningsåret på en gammel-sproglig linie.

Mange har haft en enkelt dag i deres skoleperiode, hvor man ikke har været specielt oplagt til dansk- eller matematiktimerne eller nogle andre timer. Der er endda de som aldrig nogensinde har været oplagt. Det er de personer, der ikke kan forstå at jeg, da jeg var yngre, elskede at gå i skole og hadede at være syg. Min værste fjende var termometeret, som altid kunne fortælle min mor om jeg talte sandt eller ej, når jeg med min allermest overbevisende stemme forklarede hende, at nu var jeg parat til at vende tilbage til skolen.

Vi var ikke særlig mange elever, kun omkring de 40 med børnehaveklassen, men det havde ingen betydning. Klasserne var slået sammen, således at man som elev i 3. klasse var klassekammerat til dem i 6. klasse - og jeg mener kammerat, for alle kunne snakke med hinanden og lege sammen uanset alder. Selv havde jeg en bedste veninde, som var et år ældre end jeg, men det var der ingen der tænkte over. Der var heller ikke noget underligt i, når vi eksempelvis klatrede op på hvert sit legehus og sang diverse Sanne Salomonsen sange lige til frikvarteret sluttede.

Man var aldrig bange for at opføre sig på en "forkert" måde for den fandtes simpelthen ikke. Hvis to piger var lune på den samme dreng, som f.eks. min veninde og jeg, kunne man da bare begge to være kæreste med ham, så var alle glade og længere var den ikke - (lige indtil hans mor fandt et uskyldigt kærestebrev fra os, hvorfor han ikke syntes kæresteriet var sjovt længere, det var bare for pinligt).

Når jeg tænker tilbage på min gamle skole erindrer jeg kun lutter positive ting. Der var altid masser af oplevelser, udflugter og ture. Det mystiske er bare at alle mine minder kun er bevaret som glimt i min hukommelse samt små stik af lykkefølelse. Jeg kan næsten aldrig komme i tanke om, hvad der præcist blev sagt eller gjort i en given situation, men jeg har altid en rar fornemmelse inden i mig uanset hvilken af de mange oplevelser vi havde jeg tænker på.

Nogle gange, når jeg tænker på én af vores udflugter, kommer jeg ubevidst til at blande fakta og fantasi lidt sammen: For eksempel havde skolen en tradition med hvert år at afsætte en dag til at plukke æbler for en mand, hvis navn jeg desværre ikke husker, som efter det hyggelige arbejde gav hver elev lov til at fylde en pose med æbler til sig selv - det ved jeg er sandt. Hvor min fantasi kommer ind i billedet er når jeg tænker tilbage på selve udrejsen til æblemanden. Jeg husker den nemlig som en tur i robåd på en sø som ligger langt væk fra alt kendt. I søen ligger der en ø, som er helt grøn med mange træer og blomster som solen hele tiden skinner på.
Og det er her æblemanden (som i fritiden forresten også laver honning) bor og hans plantage er placeret. Det er et helt lille paradis!

En anden sjov lille ting som jeg aldrig vil glemme var da jeg så, hvad jeg dengang troede var et ægte vikingeskib. Vi var med skolen på udflugt til halvøen Madstedborg i Ove Sø.
Jeg tror det regnede, men vi hyggede os alligevel. Lige pludselig kom der en fremmed mand gående. Han havde højst besynderligt tøj på og et stort rødt fuldskæg. I hånden havde han et sværd, der voldte ham store problemer.
Manden fortalte os at han var et vikingegenfærd, som ikke kunne få fred førend der var nogle, som ville begrave hans sværd for ham. På Livø!
Vil tilbød selvfølgelig vores hjælp og i dag ligger sværdet begravet ved siden af det hellige træ med hul i på øen. Jeg har nogen gange tænkt på, at det kunne være sjovt at vende tilbage og grave sværdet op bare for at se det igen, men jeg gør det nok aldrig, for jeg vil helst ikke være skyld i det ulykkelige spøgelses genopstandelse.

Jeg kunne godt blive ved med at skrive om alle de gode oplevelser og minder jeg har taget med mig fra Sønderhå-Hørsted Friskole: Det årlige skuespil, loppemarkedet, høstmarkedet og det gode, venskabelige forhold vi havde til vores lærere.
Men i stedet vil jeg slutte det skrevne med ønske om, at alle de elever, der på nuværende tidspunkt går på skolen, er lige så glade for at være der, som mine kammerater og jeg var det, og har mindst lige så mange fantastiske oplevelser (det tror jeg nu de har med skolens iderige lærere). Tak for de gode år.

Kærlige tanker fra en gammel elev - Karen Møller

onsdag den 23. februar 2011

Tilsynsrapport 2009-2010

Sønderhå-Hørsted Friskole - Tilsynsrapport for skoleåret 2009-2010


Desværre er det ikke muligt for mig at deltage i generalforsamlingen denne gang, men jeg håber at alt er som det skal være, og nyder at vinteren nu for alvor har sluppet sit tag.

Det er første gang jeg har haft fornøjelsen af at føre tilsyn med skolen, men jeg vil indlede med at sige, at mit indtryk af skolen er rigtig godt.

I løbet af året har jeg deltaget i et bestyrelsesmøde, hvor jeg fik anledning til at forstå det engagement og den seriøsitet, som kredsen umiddelbart bag skolen lægger i arbejdet. De tunge emner, som økonomi og elevernes læring får den opmærksomhed, som jeg føler er nødvendig for at skolens drift er forsvarlig.

Skemamæssigt lever skolen op til de krav, som er lovmæssigt gældende for de forskellige fag.

I løbet af året har jeg tre gange haft lejlighed til at følge undervisningsforløb. Alle tre gange har været i ældste gruppe, men det er klart mit indtryk, at undervisningen lever op til de didaktiske og faglige krav, som man kan stille til undervisningen for den gruppe af elever.

Eleverne virker engagerede og trygge, og det er et klart vigtigt fundament for at undervisningen får den nødvendige kvalitet.

Undervisningens faglige niveau virker umiddelbart til at ligge på det rigtige niveau, og samspillet mellem elever og lærer fungerer tilfredsstillende.

Jeg havde lejlighed til at komme til skolens "Høstmarked". Her træder det tydeligt frem, at der er lagt rigtig mange kræfter i arrangementet.

Det gælder bestyrelsen, det gælder lærerne, men det gælder naturligvis først og fremmest eleverne, som jo i den grad har lagt arbejde og engagement i at skaffe skolen for det første en god kontakt med lokalområdet, men for det andet også samle penge sammen til skolens drift, og man kan vist roligt konstatere, at begge dele er lykkedes.

I løbet af det år der er gået har jeg mange gange været i kontakt med bestyrelsesformanden og skolens daglige leder hvor snakken naturligt er faldet på skolens dagligdag, og også her er der for mig ingen tvivl om, at det daglige arbejde forløber på en tilfredsstillende måde, og at de problemer som opstår, bliver behandlet på en ansvarlig og forsvarlig måde.

Der er fokus på skolens økonomiske situation, og jeg er sikker på at der leves op til de forventninger, som kan stilles rent ledelsesmæssigt i en tid, hvor der stilles store krav med et vigende elevtal. Endvidere er jeg klart af den opfattelse, at der er en god kontakt mellem bestyrelsen og den daglige ledelse.

I eftersommeren havde jeg fornøjelsen af at deltage i et forældremøde, hvor det klart også fremgik, at alle er med til at trække læsset, så også her er indtrykket positivt.

Med disse bemærkninger kan jeg klart udtrykke min tillid til, at skolen drives på en på alle måder tilfredsstillende måde, og jeg ser frem til fremtidige besøg på skolen.

Sønderhaa den 11.4 2010

Tage Leegaard

tirsdag den 22. februar 2011

Sikker skolevej og frihed til oplevelser



Bussen er vores livsnerve.

Sikker skolevej
Vi har altid haft en stor gruppe elever fra Sønderhå, men også familier fra Hundborg, Hørdum, Bedsted, Koldby, Skyum, Vorupør og Skjoldborg har gennem årene valgt friskolen til deres børn.
Bussen er alle elever og forældres garanti for sikker skolevej.

Frihed til oplevelser
Børnene på skolen, i børnehaven og sfo nyder godt af såvel planlagte som impulsive ture. Det er blot at hoppe ud i bussen og komme afsted.
Det giver en stor frihed i undervisningen, og det giver børnene en fornemmelse af, at ting kan lade sig gøre. At der ikke behøver være så langt fra tale til handling.